ESI Craft af Elise Stæhr Iversholt

Byggeprojekt

Plantegning-tilbygning

Vi trænger i den grad til mere plads i vores lille sommerhus, så vi har taget de spæde skridt til en ny tilbygning på 50m2. Her i bloggen kan du følge vores byggeproces med do’s and dont’s. Vi søgte selv rigtig meget på nettet inden vi gik i gang, så videoer som andre havde lagt op og andre bloggere som havde ført dagbog over byggerier.

Men vi syntes alligevel at vi har noget at tilbyde som ikke allerede ligger her ude i det virtuelle univers.

 

Marts 2017…..

Det er nu snart 2 år siden at jeg lavede denne blog, og byggeriet blev færdigt efter
ca 1 1/2 år, udelukkende med weekender og aftentimer brugt. Og hjælp fra alle vores gode venner og fantastiske familie.
Vi fik prof. hjælp til støbningen, el og vvs, ellers er projektet selvgjort.
Vi vil estimere at med alt incl. en varmepumpe til gulvvarme,
løb byggeriet op i ca. 250.000 kr. Heraf også indkøb af en hel del værktøj 🙂

Der vil stadig komme oplæg om byggeriet, da jeg gerne vil gøre det detaljeret og brugbart for andre med en byggedrøm i maven.
Og vi har skam også de næste mange byggeprojekter liggende klar til affyring, bl.a. en stor træterrasse og en gennemgribende renovering af det eksisterende hus.
Så følg endelig med i nyhedsbrevet.

 

Kreative projekter

Quilling blomst
Quilling blomst

Jeg er en kreativ pige, som har det bedst når jeg får lov at fordybe mig i et kreativt projekt.

Her på ESI Craft, vil jeg gerne dele mine erfaringer og projekter med dig, om tegning, maling, fotografering, quilling, hækling/strik og sikkert meget mere.

Hvis du har lyst til at følge med når jeg skriver om nye projekter på ESI Craft, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Jeg laver papirklip, invitationer, lykønskningskort og seneste skud på stammen er quilling, som jeg kun lige har stiftet bekendtskab.
Jeg syntes selv at jeg er ret god til Adobe Photoshop, InDesign og Dreamweaver, jeg har taget enkeltfag på Mediehøjskolen i Kbh. For at kunne blive bedre til at redigere billeder, lave hjemmesider og layouts. Jeg syntes det er super fedt at være i sådan et lærings miljø med andre kreative nørder som mig selv.

Det bliver mest til gaver og den slags, kun nogle få gange har jeg lavet noget på bestilling. Det er som om mit workflow bare er bedre, når jeg ved at det skal være en gave til andre.

I 2013 fik jeg en skøn lille datter,  mit første barn og det har bestemt sat sit præg på mine kreative projekter. Der er ikke meget fritid når man får små børn. Men jeg prøver hele tiden at få presset lidt ind, så jeg også får lidt frirum og kan lade op med energi.

Imens jeg var på barsel kastede jeg mig over hækling og strik, nærmest en kliché, men det er faktisk rigtig fedt selv at kunne lave babylegetøj, kurve og tøj til den lille og til andre som sætter pris på det. Min mor har altid været en haj til at strikke og jeg fornemmer en stor begejstring hos hende over at vi har en fælles hobby nu. Det er også enormt skønt at få en hjælpende hånd IRL engang imellem, selv om der er rigtig mange fede YouTube videoer derude.

Min far og hans kæreste er også enormt kreative og super inspirerende, tjek deres lyssten, wallstickers og fede hækleprojekter ud her på deres blogs:

Maysblog.dk
Lyssten.dk
Mayseleise.blogspot.dk

 

Om mig

 

Jeg bor i Frederiksværk, Nordsjælland med min barndomskæreste Mikkel og vores datter Lea fra 2013.
Vi bor tæt på naturen, stand, by, skov og marker, det hele er inden for en radius af 5 km.
Jeg underviser i Pilates i vores lokale fitnesscenter Frederiksværk motionscenter, det har jeg gjort siden 2012. Det samt yoga er nogle af mine favorit sportsgrene. Det er bare en lækker måde at få ro på kroppen og fordybe sig. Personligt føler jeg et meget større overskud når jeg går derfra.

Jeg har tegnet/malet og taget mange billeder så længe jeg kan huske. Altid et kamera i tasken (well, ikke svært i dag med smartphones) men jeg kan godt huske hvor tungt mit første digitalkamera var :o)
I min blå bog fra HF står der at hvis jeg strandede på en øde ø, ville jeg nok tage en blok papir og blyant med.
I 2011 tabte jeg 20 kg med De Danske Vægtvogtere, desværre har de sneget sig tilbage efter barslen. Så de skal selvfølgelig af igen, men jeg vil gerne tabe mig mere naturligt denne gang, hvis man kan sige det sådan. Jeg vil ikke være 100% sukkerfri, men vil gerne finde den naturlige balance. Jeg føler mig især meget inspireret af Sofia Manning’s nye bog “Mit hemmelige forhold til mad”.

En tanke om “ESI Craft af Elise Stæhr Iversholt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *