Opmuring af lecablokke. Trin for trin.

Opmuring af lecablokke.

Nu går det løs, vi satte den første række lecablokke i den våde beton fra betonvognen, nu har vi gået og fuget dem og er klar til at sætte den næste række lecablokke.
Det er egentlig ikke nødvendigt, men vi syntes af syns skyld og for at øge holdbarheden at vi ville gør det.

>>>Se videoen her, hvor vi støber med færdigblandet beton.

Fugning af lecablokke
Fugning af lecablokke

Nu er hjørnerne også sat som det første i den anden række sten, så har vi en rettesnor for resten, de er sat ca. 1 cm. fra indersiden af snoren, så der også er plads til pudslaget der til sidst skal på sokkelen.

Opmuring af lecablokke
Hjørne af lecablokke
Opmuring af lecablokke
Lecablokke rettesnor

Når nu at hjørnestenene var sat, kunne vi sætte snorene fast i selve lecablokken og flugte med den til resten af anden række.

Flugtsnor i lecablok
Flugtsnor i lecablok

 

 

Afsætning til yderdøre.

Så er anden række lecablokke sat, nu mangler vi kun at sætte de smalle 10x19x49 lecablokke de steder hvor vi skal have yderdøre. For at få det støbte gulv helt ud til bunden af dørkarmen. I vores tilfælde ville det betyde at vores gulvvarmeslanger ikke ville kunne komme helt ud til døren, hvis ikke vi satte de smalle sten.

Opmuring af lecablokke 10x19x49
Lecablokke 10x19x49

Det bliver sat efter målene på de døre vi vil købe, det kan muligvis ikke blive 100% nøjagtigt, men et par cm gør heller ikke så meget, bundremmen vil under alle omstændigheder komme til at dække. Vi skal have en dobbelt terrassedør her hvor disse sten er sat. Det er ikke alle steder hvor det går lige op med længden på lecablokkene, så dem har vi målt op og skåret over med en stor vinkelsliber.

Vinkelsliber
Vinkelsliber
Opmuring af lecablokke
Opmuring af lecablokke

 

Blandingsforhold af beton til opmuring af lecablokke.

Til beton har vi bestilt en Big bag (500kg) med muregrus 0-4mm og 5 poser cement a 25 kg. Vi vil bruge den samme masse til fugning, opmuring og pudsning af sokkelen.

VI blander 1:4, 1 cement til 4 grus og så spædet op med vand til den er fast men ikke tør, vores definition er lidt som ris a la mande  :o)

Beton til lecablokke
Beton til lecablokke

Når den sidste række lecablokke er sat og tørret, er vi klar til at lægge sand i bunden og rette af til isoleringen.  Så følg med her på bloggen – ESI Craft

 

2 tanker om “Opmuring af lecablokke. Trin for trin.

  1. Hej
    Jeg har med interesse læst din blog om Tilbygning af sommerhus. Det har givet mig meget inspiration til et multirum jeg skal bygge i år.
    Der er dog et enkelt spørgsmål som presser sig på: Er der en årsag til at du ikke har valgt at bruge lecatermblokke, altså med indbygget isoleringskerne? Jeg tænker at der jo må være en væsentlig kuldebro i bunden væggen.
    Tak.

    1. Hej Lars

      Hvor er det dejligt at du kan bruge siden som inspiration, netop det den er tiltænkt 🙂

      Det er et super spørgsmål, vi må erkende at det primært var af økonomiske årsager, men også fordi det ikke var et krav til fundamentet, da det er et sommerhus.
      Den almindelige lecablok gav os den helt perfekte dimension til vores vægge. Og så har vi isoleret blokkene med 5 cm polystyren indvendigt, som du kan læse mere om i indlægget om isolering af fundament. Vi oplever ikke noget kulde komme op fra væggene med denne løsning.
      http://esicraft.dk/isolere-fundament/
      Det er rigtig smart med lecaterm blokke, uden tvivl.

      Vi ønsker dig alt muligt held og lukke med multirummet.
      Send gerne et billede når du er i gang 🙂 Det er altid spændende med nye projekter.
      Der kommer snart flere opslag, bl.a. med gipsarbejdet.

      Hilsen
      Elise og familien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *