Gør det selv træ pooldæk

Trædæk rundt om fritstående pool

Det var hele tiden vores plan at bygge et hævet trædæk rundt om vores fritstående pool, i samme materialer som træterrassen.
Her kan du læse mere om hvordan vi byggede grundrammen samt lagde terrassebrædderne til pooldækket.
Vi så et utal af inspirations videoer på Youtube,for at finde ind til hvordan vores pooldække skulle se ud.

Min oprindelige tanke at der også skulle være indbygget en form for opbevaring, enten med adgang oppefra dækket eller fra siden, da der jo vil blive en masse spildplads under dækket. Men som du kan læse i næste indlæg, så gik det ikke lige helt som planlagt.


>> Her kan du læse om hvordan vi byggede træterrassen

Skitsetegning af pool projekt
Skitsetegning af pool projekt


Grundramme til pooldæk

Først satte vi to store trykimp. stolper (97×97 mm) ned ud for hver kantskinne på poolen, så trædækket vil få samme 10 kantede facon som poolen. De blev gravet ca. 90 cm ned og støbt fast. De yderste stolper er vældig høje, det skyldes at vi fik dem fejlleveret på 4,2 m. Vi havde bestilt dem på 3,2 m.
Der kunne absolut godt have været mere præcision over hvor vi placerede dem måske med nogle beregninger på hvor mange grader vinklerne var, så de blev ens.
For at give betonen et bedre greb i jorden og stolpen, gravede vi en ekstra rand om hullet, som du kan se på billeder nedenfor.

Stolper til grundramme
Stolper til grundramme
Støberand til stolper
Støberand til stolper


Med trykimp. 47×100 mm reglar satte vi stolperne sammen og savede den inderste stolpe til i højden, den yderste skulle senere bruges til hegn, så dem lod vi stå i fuld højde.

Hele vejen rundt satte vi reglar ind mod poolen, samt udvendigt på stolperne. Vi lod reglarne hav en afstand til poolen på ca. 5 cm. For hvis væggen skulle give sig, at de ikke lavede ridser og buler udvendigt eller kom til at stå i spænd.

For at give mere understøttelse, lagde vi to reglar på tværs og herefter to reglar indmod poolen igen.
Samt vi satte et T-kryds ind under hele konstruktionen, på en stor flise med et par kiler under.

Stolper støbt med tværstivere på
Stolper støbt med tværstivere på
Grundramme til poldæk
Grundramme til poldæk
Underliggende reglar
Underliggende reglar
Grundramme til poldæk
Grundramme til poldæk
Understøtter på fliser
Understøtter på fliser


Hjemmelavet stolpefødder


Nogle få steder under konstruktionen havde vi ikke mulighed for at grave stolper ned, grundet at hovedkablet til huset løber lige under terrassen. Inden vi gik i gang med projektet ringede vi Radius ud lave en opmåling på underliggende kabler, ganske gratis.

Derfor ville vi selv lave nogle stolpefødder, vi skar bunden ud af nogle 10 l. murespande og skruede dem fast på en OSB plade vi havde i overskud fra husbyggeriet. Herfter satte vi stolperne ned og fastspændte dem til et bræt med skruetvinger, så de var i vatter. Så fik de en gang beton og skulle bare tørre, før vi kunne skrue spandene løs bagefter.

Vi har desværre oplevet at en enkelt støbning revnede og gled af stolpen, vi tror at det kunne have været en idé med skruer igennem stolperne , så betonen havde noget at holde fast i. Men ellers fungerer de efter tanken.
Stolpefødderne satte vi ovenpå en flise, så vandet kunne få lov at løbe væk fra træet.

Hjemmelavede stolpefødder
Hjemmelavede stolpefødder
Hjemmelavet stolpefødder
Hjemmelavet stolpefødder
Stolpefødder på fliser
Stolpefødder på fliser



Terrassebrædder på pooldæk

Vi valgte at lægge brædderne (reklamelink) på denne måde, med et mellembræt på tværs, fordi jeg syntes denne samling var den flotteste og fordi vinklerne var lidt skæve, således at brædderne ikke ville mødes på en pæn og ensartet måde hvis vi undlod brædtet.

Til at lave alle disse tilskæringer var det helt umuligt uden min smig-vinkelmåler (reklamelink). Den gjorde det let at lige måle vinklen og føre det over på det bræt som skulle skæret til.
Jeg indrømmer gerne at det gav et par grå hår at lave så mange tilskæringer, men jeg er vild med resultatet.
Også her valgte vi at lave en vinkel på ca. 10 grader på de brædder som støder op til det tværgående bræt, for at få så tæt en samling som muligt.

For at opnå det pæneset resultat lagde vi først brædderne groft til skåret og så til sidst når et fag var lagt, kørte vi over dem med rundsaven. Vi brugte igen monterings værktøjet fra Essve (reklamelink) til at fastgøre brædderne, så skruehullerne ikke blev synlige.

Træ pooldæk i smig
Træ pooldæk i smig
Terrassebrædder på pooldæk
Terrassebrædder på pooldæk
Pooldæk rundt om skimmerkurv
Pooldæk rundt om skimmerkurv
Tværsnit af brædderne
Tværsnit af brædderne
Pooldæk afslutning
Pooldæk afslutning
Afslutning omkring stolper
Afslutning omkring stolper


For at slutte kanten pænt af op imod poolvæggen, satte vi små lodrette klodser fast og satte et terrassebræt. Efterfølgende satte vi sådan nogle trailer dutter på, så vintercoveret let kunne spændes fast. Senere har vi dog erfaret at det har været bedre at spænde coveret fast ud til stolperne i hegnet.

Det sidste fag var lidt af et puslespil, men det lykkedes at få lagt de sidste brædder og gulvet blev færdigt.

Pyntebræt op ad pool
Pyntebræt op ad pool
Gør det selv pooldæk i træ
Gør det selv pooldæk i træ
Afdækning på det sidste stykke poolkant
Afdækning på det sidste stykke poolkant
Puslespillet skal gå op
Puslespillet skal gå op


Tak fordi du læste med, vi håber at det kan være en hjælp og inspiration for egne gør-det-selv projekter.


I det næste indlæg kan du læse om hvordan vi byggede trappen op til pooldækket samt lavede opbevarings løsninger.

1 kommentar

Tilføj en kommentar