Gør-det-selv montering af døre og vinduer

Montering af vinduer og døre.

Vi brugte en hel del tid på at finde ud af hvilken leverandør vil skulle vælge, indhentning af tilbud fra flere steder og sammenligning af pris og kvalitet.

Valget faldt på Vinduesgrossisten.dk i Aalborg, her kunne vi få 3-lags superlav energiruder og alu-bundlister som vi gerne ville have til en fordelagtig pris.
Det hele blev leveret til kanten af indkørslen inden for 3-4 uger fra bestillingen.
Der skulle et par stærke mænd til at løfte dem ind, eftersom terrassedøren alene vejede godt 100 kg.

Levering af vinduer fra Vinduesgrossisten.dk
Levering af vinduer fra Vinduesgrossisten.dk

Monteringen

Vi valgte at bruge plastik kiler, de helt flade som man kan købe i Jem&fix, til at klodse vinduer og døre op med, så li lå i vatter. De fås i en blandet pose i flere forskellige tykkelser.

Opklodsning af vinduer
Opklodsning af vinduer

Til at stabilisere vinduerne i top og siderne, brugte vi nogle trækiler som vi selv skar ud. Til montering af vinduer og døre brugte vi karmskruer TX 30 7,5×72 mm.

Montering af vinduer med karmskruer
Montering af vinduer med karmskruer

Afslutningsvis bankede vi almindelige Knudsen Kiler ind så de sad i spænd og skar det overskydende kile af og til at tætne rundt om vinduer og døre brugte vi fugefilt. (reklamelink)

Fugefilt til vinduer og døre
Fugefilt til vinduer og døre

Udvendigt måtte vi skære beklædningsbrædderne til efterhånden, da vi jo valgte at sætte dem på før vi monterede vinduer og døre, det er bestemt ikke en optimal fremgangsmåde, det vil helt sikkert være bedst at gøre det omvendt. Men af finansielle årsager var vi nødt til at gøre sådan. Til det brugte vi en rundsav og et land som vi skruede fast på væggen.

Udvendig montering af vinduer
Udvendig montering af vinduer

Hvis du syntes at byggeriet er interessant og vil du gerne have besked når det næste indlæg er på bloggen, så skriv dig op til mit nyhedsbrev, så får du friske og sprøde byggetips lige ind i mail boksen.

Som en udvendig finish på vinduer og døre monterede vi lærketræ lister som vi selv skar ud på bordrundsav.

Udvendig afslutning på vinduer med lærketræ lister
Udvendig afslutning på vinduer med lærketræ lister

Det endelige resultat blev sådan her

Det færdige resultat af gør-det-selv montering af terrassedør
Det færdige resultat af gør-det-selv montering af terrassedør
Det færdige resultat af gør-det-selv montering af vinduer
Det færdige resultat af gør-det-selv montering af vinduer
Det færdige resultat af gør-det-selv montering af hoveddør
Det færdige resultat af gør-det-selv montering af hoveddør

Hoveddøren havde vi købt løs samt to løse sidepartier, det betød at vi måtte lime og skrue dem sammen inden montering af den komplette ramme. Der kan det godt anbefales at købe det samlet hvis det kan lade sig gøre.

>>>Læs også her om hvordan vi har beklædt huset.

Følg med på bloggen hvor vi næste gang tager hul på forskalling og isolering.

2 Kommentarer

  • Morten Nielsen 20. februar 2018 at 12:26

    Jeg synes ikke jeg har set den slags afslutning på et vindue eller dør. Ville man ikke normalt bare fuge?

    Svar
    • Elise Stæhr Iversholt 20. februar 2018 at 13:17

      Hej Morten

      Da væggen er tykkere end døre og vinduer, havde vi brug for noget til at lave en slags inddækning med. Vi har set flere andre steder hvor denne løsning bruges. Det var også den vi fik anbefalet af en tømrer.

      Jeg håber at det gav dig svar 🙂

      Hilsen Elise

      Svar

Tilføj en kommentar