Færdig gangbro til træterrasse

Gangbro til træterrasse

Det var egentlig ikke med i den oprindelige terrasse plan, men jeg blev så træt af at børnene og jeg selv tog den lette vej igennem blomsterbedet, i stedet for at gå den besværlige omvej.
Så nu blev der en gangbro, som så fint forbinder forhaven / legepladsen med terrassen. Og vores søn syntes at det er en fantastisk affyringsrampe til sine biler 🙂

>>Her kan du læse om den oprindelige terrasse plan

Fiberdug under gangbro
Fiberdug under gangbro


Bundramme til gangbro


Først savede vi den gamle træramme på blosterbedet i stykker og lagde fiberdug ud for at kvæle en genstridig bunddækkeplante Pengebladet fredløs, der har hersket i bedet i mange år, og så snart den ser dagens lys er den overalt igen.


Bundrammen er lavet af trykimp. 47×100 mm reglar samlet med spånskruer 5×90 mm. Vi valgte at skråt-save enderne ned mod græsset, det havde nok været en bedre løsning af undlade og save i dem, og i stedet grave dem lidt ned.
Da resultatet blev at der næsten ingen træ var at skrue brædderne fast i bagefter, ( jeg håber at du ikke behøver at lave samme fejl ).

Herefter satte vi nogle klodser på tværs, samt i midten til at gøre gangbroen stabil og fastgjorde den i trærammen på selve terrassen.


Hovsa


Vi endte faktisk med at måtte skære os et godt stykke ind i den eksisterende terrasse, for at få en nogenlunde jævn overgang, som du kan se på de sidste billeder. El høvlen (reklamelink) og rundsaven på batteri var en super god løsning her.

Træramme til gangbro
Træramme til gangbro
Tilpasning af træramme for gangbro
Tilpasning af træramme for gangbro



Montering af terrassebrædder


Til gangbroen valgte vi de samme brunimprægneret træ i 32×125 mm. brædder som vi tidligere har brugt, dog denne gang med rillerne opad, for at gøre gangbroen mere skridsikker i vådt vejr.


Til disse skæringer ind mod afdækningen på pool dækket, brugte vi et fantastisk stykke værktøj, en smigvinkel (reklamelink) og en  kap- gerings sav. (reklamelink)


Vi kunne næsten lave hele gangbroen med rester fra afdækningen om poolen.

Gangbro med terrassebrædder
Gangbro med terrassebrædder


Kant til gangbro


For enden gravede vi en stolpe (97×97 mm) ned til at fastgøre kanten på gangbroen.
Den er gravet 90 cm ned og til slut afkortet, så den passer i højden med et terrasse bræt på højkant.

På bagsiden af kantbrættet har vi monteret nogle støtteklodser med vinkelbeslag, så top brættet er understøttet. Da det indbyder til at gå på line hos de fleste barnlige sjæle.
Til sidst tilpasset, med smigvinklen, så det pænt glider sammen med terrassen.

Kant til gangbro
Kant til gangbro
Færdig gangbro til træterrasse
Færdig gangbro til træterrasse

Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar