Isolering med flamingoplader
Vi havde nok gjort klogt i at isolere poolvæggene udvendigt, inden vi byggede terrassen omkring. Vi mister en del varme på vandet om natten og det er super ærgerligt, nu hvor vi også har solvarmen til at køre.
Vi forsøgte os med isolerings måtter (reklamelink), da de bedre kunne følge væggens bløde kurve, men desværre klaskede de helt sammen og blev meget våde.
Så i stedet købte vi 25 plader flamingo 600x1200x50 mm (reklamelink), vi tænkte at de ville passe i højden da poolen jo er 120 cm. Men på grund af terrassen måtte alle pladerne skæres til i hånden i mens jeg kravlede under terrassen. Ikke den fedeste arbejdsstilling, men det lykkedes og de er nu fastgjort med lidt gaffatape og et reb.
Så nu satser vi på at kunne holde lidt bedre på temperaturen. Vi har ingen isolering i bunden, kun vores filt måtte. Vi kunne måske have lagt nogle skum måtter (reklamelink) eller en meget kraftig flamingoplade ud, for også at bremse kuldebroen her.
>>Du kan læse mere her om hvordan vi satte poolen op
Her blev det et lidt kort indlæg, der kommer nogle flere små indlæg om forårets renoveringer på vores pool som nu kører på 4. sæson og trænger til en kærlig hånd.
Fedt at se nogle seje gør-det-selv folk i aktion!
Vi fik meget ud af at se hvordan i opsatte poolen… – Jeg glæder mig til at se indlægget om udskiftning af lineren, da vi også selv skal i gang med dette på et tidspunkt (næste år)
Mange hilsner Liv