Jeg har fundet denne skønne stjerne hos Cecilie fra Hvadbiertaenker.dk
Denne stjerne er lavet med 40 m på omgangen inden takkerne, det vil sige at jeg har startet stjernetakkerne med 8 masker og taget ind ligesom i opskriften.
(40 m divideret med 5 stjernetakker = 8 masker)
Som Cecilie også nævner i opskriften, så kan man lave den lige den størrelse man ønsker, ved blot at arbejde ud fra regnestykket ovenfor, altså dividere antal masker på omgangen med 5 og voila, har man takkebredden.
Den måler ca. 10 cm. Det syntes jeg blev en passende størrelse til juletræet.
Som der også bliver nævnt i opskriften, så kan det anbefales at gå en størrelse ned i nål, for at undgå for stor lufthuller mellem maskerne.
Materialer til lille stjerne (10 cm):
- ca. 15-20 g. bomuldsgarn 8/4
(jeg har brugt Cotton 8, Bumbo Bomuld fra Bilka
201 – Råhvid ) - hæklenål str. 2/ 2,5
- en lille håndfuld vatfyld
- en stramajnål til at hæfte ender med
- Det fine julebånd har jeg købt i Panduro
- en synål og sytråd
- evt. en knap
- evt. en blomsterpind 4-6 mm
Opskriften er nem og overskuelig, den er lynhurtig at lave, selvfølgelig alt efter hvor stor man laver den. Super som værtindegave, her på en pind i en lille blomst.
Interesseret i nogle skønne hæklede juletræer, så kig med her.
[…] Hvis du vil vide mere om den lille hvide julestjerne, så kig med her. […]