Vi har tidligere haft et par magnetiske LED lamper (reklamelink) siddende nede i poolen, men vi syntes ikke at de giver et ordentligt lys. Og så er det ret irriterede at skulle ned i poolen for at slukke dem, da fjernbetjeningen fungerer meget ringe.
Så vi fandt en vandtæt (IP68) LED lys slange på EBay, som vi i stedet ville sætte op under de ny monterede trækanter på poolen. Den kan skifte i RGB farver med en ok fjernbetjening, man skal godt nok være ca. 2-3 meter fra transformeren før den vil skifte. Den har også en wi-fi funktion, som jeg desværre ikke har fået sat mig ind i.
Den blev direkte fra England uden de store problemer, dog med en mindre fragtskade, som vi selv kunne udbedre.
Lys slangen kan bestilles på mål, vi bestilte 15 meter til vores pool, som måler 4,60 m i diameter, der kom et lille overlap på ca. 50 cm.
>> Du kan læse mere her, om hvordan vi skiftede kanterne på poolen
Vi bestilte en pose monterings beslag et andet sted på nettet, jeg kan ikke huske præcist hvor, men de er magen til dem i linket her. Til montering brugte jeg bare de mindste skruer jeg havde liggende, som jeg helt klart fortryder nu, da de ikke var rustfrie. Så dem kan jeg skifte igen til foråret.
Vi satte ca. 5-6 beslag op for hvert kant bræt som måler ca. 150 cm, med to skruer i hvert beslag, så ca. 50-70 beslag. Der var nogle få som knækkede under monteringen, så der skal beregnes lidt spild.
OBS! Pas på med at tabe skruerne ned i poolen, de kan lynhurtigt prikke hul på dugen.
For at få en pæn afslutning på kablet, førte vi det ud under en af de hvide gummikapper. Selve transformeren blev monteret i en vandtæt sikkerhedskasse under trædækket.
Man kan godt se selve lysdioderne genspejle sig i vandet, men jeg syntes nu at resultatet er blevet helt som forventet. Det giver et super lækkert og hyggeligt lys til en dejlig sommer aften dukkert.
Ingen kommentarer