Efter 3 fantastiske bade sæsoner, så ser vores topskinner i metal desværre sådanne ud. Vi bruger saltvand i vores pool og det tager naturligvis ret hårdt på materialerne, set i bagklogskabens klare lys, så burde vi kan have givet skinnerne en ekstra beskyttende gang lak da vi købte poolen.
Vi forsøgte med vinkelskiber af fjerne rusten og male / lakere dem. Men resultatet var ikke så pænt og det krævede mange timers hårdt arbejde.
I stedet fik vi den idé at nu hvor pooldækket er i træ, så hvorfor ikke fortsætte op ad poolkanten i træ. Så her kommer en lille guidet tour igennem vores projekt med at udskifte metalskinnerne med brædder.
Trækanter på stålpool
Vi har i forvejen 25×145 mm brun imprægnerende terrassebrædder (reklamelink) på pooldækket, så vi bestilte bare nogle flere af disse. Dog valgte vi denne gang at gå med de normale som er rillede på den ene side (lagervare), hvorimod vi valgte glat/glat til træterrassen (bestillingsvare).
>>Terrassen kan du læse mere om her.
Vi valgte ikke at skære brædderne i smig med en synlig samling, fordi vores erfaring er blevet at det ikke bliver så pænt, når træet står og arbejder i løbet af året. I tørre perioder gaber det og ligner at man har sovet i timen imens man savede, og i våde perioder ser det knivskarpt ud, når træet er udvidet helt.
I stedet ville vi genbruge de oprindelige gummikapper, dog med lidt modifikationer.
Montering
Det var ikke helt let at fange skruehullerne i metalbeslagene, så vi lavede en boreskabelon i et stykke plexiglas.
Vi mærkede lige hullerne op med en dorn og bagefter borede vi for med et lille bor. Så eller bare “same procedure” med de andre ni.
For at fastgøre gummihætterne igen, måtte vi lave en ny kant som de kunne gribe fast i på indersiden. Det lavede vi med nogle afstandsklodser og skruer. På ydersiden skruede vi dem bare direkte i trækanten med rustfri skruer 4,2 x 42mm.
Sidste afslutning
For at afslutte kanten rigtig pænt, valgte vi også her at sætte brædder på lodret. I forvejen havde vi været under trædækket og sat nogle støtteklodser op ad kanten, til at fastgøre dem i. Her brugte vi tryk. lægter 38x57mm (reklamelink) som vi skar over.
Vi har forsøgt at holde lidt afstand til selve pool væggen, så træet ikke kan beskadige den, men nogle steder kom vi lidt tæt på alligevel.
Vi sørgede for at de lodrette brædder kom ind under de vandrette, så de også kan understøtte lidt, hvis nogle ivrige badegæster kommer til at træde på kanten.
Så nu står den flot og færdig, dog trænger pool dækket gevaldigt til en oliebehandling når foråret kommer og træet bliver tørt nok.
Næste projekt er at få sat vandtæt LED lys op i hele kanten. Følg med her på bloggen.
Hvad sker der hvis dem der skal i poolen står på kanten?
Hej Hanne,
Tak for at du læser med.
Så længe at det kun er børn der gør det, sker der ikke noget. Men kanten i sig selv, om den er i træ eller stål er ikke tiltænkt som trinbræt.
Hilsen Elise og familien
[…] Trækanter til stålpool 4 timer siden […]