OSB plader 122x244x12,5

Beklædning af indvendige vægge med OSB og gips Del 1

For at gøre det nemmere at skrue ting og sager op på væggene, har vi valgt at bruge 1 lag OSB plader og dernæst 1 lag gips plader, forskudt. Vi valgte at sætte dem på højkant for at minimere spild, men vi har erfaret at væggene slår en del revner i gips samlingerne, så mit gæt bliver at de nok skulle have været lagt vandret. Om det gør den store forskel er uvist for os. Der er mange meninger på diverse forums om hvor godt det er at blande de to ting. Men vores beslutning blev sådan og vi er glade for det.

Du kan se hele materialelisten til slut i dette indlæg.

Indvendige vægge af OSB og gips
Indvendige vægge af OSB og gips
OSB plader 122x244x12,5
OSB plader 122x244x12,5

Opsætning af OSB pladerne

Vi brugte et par gode bukke (reklamelink)og en rundsav til at tilpasse pladerne, det giver ret mange træsplinter der flyver om ørerne på én, så jeg kan på det varmeste anbefale både (Reklamelink) sikkerhedsbriller og høreværn. Nu skar vi vores uden en føringsskinne, men det ville helt klart være at foretrække, for at få nogle snorlige skæringer. Og måske et par handsker.

Vi startede ud med en halv plade, for at opnå forskydningen med det næste lag gips. Undervejs trak vi en kridtsnor og satte af hvor de bagvedliggende lægter lå, så det blev lettere at sætte gipspladerne på efterfølgende.
Vi brugte ca. 1200 stk 4×40/27 spånskruer til ca. 42 OSB plader. Dem satte vi med 30 cm afstand. Det kunne have været vildt lækkert med en båndskruemaskine til dette, for det var ganske modbydeligt at skrue i, strukturen i pladerne gjorde at der mange steder var hård træ og andre steder blødt træ. Hver plade fik ca 28-30 skruer.

Alle plader fik en stribe trælim i not’en ( da de jo samles med fer/not) inden de blev samlet.
For at kunne skubbe pladerne sammen, erfarede vi at det bedste resultat kom hvis vi blot skruede den forrige plade fast med én række lodrette skruer, så den kunne give sig lidt. Derefter kunne den monteres færdig med skruer.

Kridtsnor til OSB plader
Kridtsnor til OSB plader
OSB Plade struktur
OSB Plade struktur

Lidt om el

For at skære ud til el installationerne, brugte vi et borelære fra FUGA samt en (Reklamelink) 56 mm hulsav. Det skal være 100% korrekt skårede huller, da det ellers blive helt umuligt at få forfra dåserne til at passe og sidde lige, igennem gipsen.

Det giver måske nok sig selv, men vil selvfølgelig lige nævne at alle kabler naturligvis skal være trukket frem til de steder hvor stikkontakter og afbrydere skal sidde, inden pladerne monteres.
Eftersom vi lavede en ekstra indvendig forskalling på 45 mm, kunne vi fint trække kabler og bore, uden at bryde dampspærren.
Husk at få skrevet på kablerne hvad de tilhører, bare med en sort tusch. Hvis man som os går og arbejder over en længere periode, kan det være svært at se/huske.

>>Du kan læse mere om forskallingen her.

OSB plade væg
OSB plade væg
56mm hulsav til stikkontakter
56mm hulsav til stikkontakter

Det var så lidt om OSB pladerne, i det næste indlæg kommer 2.del om gipspladerne.

>> Del 2. montering af gipsvægge


Herunder kan du se den samlede materialeliste til beklædning af de indvendige vægge. Her er også materialer til de indvendige skillevægge, dem skal jeg nok skrive lidt mere om i et andet indlæg.
Jeg håber at det kan være en hjælp til dig som måske selv går i byggetanker eller bare søger inspiration.

Materialeliste til indvendige vægge / beklædning

14 Kommentarer

  • Thomas Steffensen 1. august 2022 at 11:42

    Hej Elise
    Flot byggeri. Hvad lagde I af gulv? Har spekuleret på, hvordan man får bundrem og gulvlægter til at passe sammen ved døråbningerne, hvis der ikke lægges bundrem.

    Svar
    • Elise 6. september 2022 at 15:58

      Hej Thomas,

      Tak for at du læser med og de rosende ord.
      Jer er ikke sikker på at jeg helt forstår dit spørgsmål.
      Vi lagde et laminat gulv af mærket Berry Alloc direkte ovenpå betondækket, dog med en dampspærre imellem.
      Så vi har slet ikke brugt nogle gulvlægter.
      Jeg håber at det gav dig svar, eller må du endelig gerne skrive tilbage, så vil jeg gøre mit bedste for at besvare.

      Hilsen Elise og familien.

      Svar
  • Kurt Hougaard 3. maj 2022 at 10:37

    Hvad. Er lægte afstanden ved brug af obs plader???

    Svar
    • Elise 2. juni 2022 at 15:42

      Hej Kurt,

      Tak for dit spørgsmål, vi har monteret vores lægter med 30 cm afstand til at fastgøre OSB pladerne i.
      Du kan læse mere om det her i vores vejledning om forskalling.

      Hilsen Elise og familien

      Svar
  • Sara Lerche-Bachdal 9. august 2020 at 9:01

    Hej. Sikke nogle gode beskrivelser. Vi skal selv igang. Hvordan har i isoleret huset? Både vægge. Men også gulv og loft? Mvh Sara

    Svar
    • Elise 9. august 2020 at 22:52

      Hej Sara,

      Tak for de fine ord.
      Vi har isoleret med Knauf isolering, du kan læse mere om det i dette indlæg her med loftet og her med væggene.

      Jeg håber at det er svar nok, ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

      Hilsen Elise

      Svar
  • Beklædning af indvendige vægge med OSB og gips - Del 2 - ESICraft 2. august 2019 at 20:14

    […] >>Her kan du læse første del med beklædning af OSB plader. […]

    Svar
  • Carsten 26. juli 2019 at 0:14

    Er der kommet en del 2 til gips væg?

    Svar
  • Carsten 21. marts 2019 at 13:14

    Er der kommet en del 2 til gips væg?

    Svar
    • Elise 21. marts 2019 at 16:35

      Hej Carsten.

      Den er ved at blive lavet nu, så i næste uge håber jeg at det kommer online.

      Hilsen Elise

      Svar
  • Tina 21. oktober 2018 at 9:03

    Glæder mig til del 2 😊
    Vi skal i gang med tilbygning til vores hus til foråret og det bliver i samme stil 😊👍🏻

    Svar
  • Henrik 29. juli 2018 at 9:06

    Hej Elise,

    Mange tak for din beskrivelse af jeres byggeri. Jeg er sikker på at det hjælpe mange.
    Kommer der flere beskrivelser? Jeg ville gerne have læst næst afsnit om gips men også hvis du havde noget om opførselen af vådrum.

    På forhånd tak,
    Henrik

    Svar
    • Elise Stæhr Iversholt 29. juli 2018 at 20:32

      Hej Henrik,

      Tusinde tak for at du læser med. Det er godt at høre at du kan bruge bloggen. Der kommer snart 2.del med gips. Desværre ingen beskrivelser af gips til vådrum, da vi blot har lavet værelser i vores tilbygning.
      Vi har er nyt badeværelse på tegnebrættet, men det forbliver dér for nu. 🙂

      Fortsat god sommer.

      Hilsen Elise og familie

      Svar

Tilføj en kommentar